Fællessogneaften - Sortebrødre Kirke
Foredragsrække om Dansk kirkekunst fra Middelalder til nutid ved Hans Jørgen Frederiksen, lektor emeritus i kunsthistorie ved Aarhus Universitet og forfatter til en lang række bøger og tidsskriftsartikler om især den kirkelige kunst.
De 6 folkekirker i Viborg tilbyder en foredragsrække med kunsthistoriker, lektor emeritus Hans Jørgen Frederiksen:
I tre foredrag præsenteres og analyseres en række væsentlige eksempler på kunsten i de danske kirker fra begyndelsen i den tidlige middelalder over senmiddelalder og reformationstid til vor egen nutid.
Fra de første endnu bevarede stenkirker opførtes i Danmark i sidste halvdel af 1000-tallet til i dag, er der sket meget mht. teologi, liturgi, teknologi og æstetik; men fundamentalt bruges kirkerne til det samme i dag som for 1000 år siden. Hvad er billedkunstens potentialer og begrænsninger i en sådan sammenhæng, og hvad har billedkunst med kristendom at gøre?
Foredragene finder sted:
Onsdag den 15. januar kl. 19.30, 2020 i Houlkær kirke:
Den før-reformatoriske katolske kirkekunst i Danmark fra o. 1100 til 1536.
Onsdag den 5. februar kl. 19.30, 2020 i Vestervang kirke:
Kirkekunsten i Danmark fra reformationstiden til år 2000.
Onsdag den 26. februar kl. 19.30, 2020 i Sortebrødre kirke:
Kirkekunsten i Danmark fra år 2000 til i dag.