Om Søndermarkskirken

SØNDERMARKSKIRKEN blev indviet palmesøndag den 12. april 1981. Ønsket om en kirke i Søndermarken går mange år tilbage. Siden 1929 har der været kirkeligt arbejde, der efterhånden blev til møder, børneklubber, FDF og FPF samt pensionistklub. l 1968 indviedes en kirkesal i Søndre Skole, og dette blev bydelens gudstjenestested indtil Søndermarkskirken stod færdig. 

Licitationsresultatet i marts 1979 medførte, at der ikke var økonomisk dækning for at gennemføre projektet i sin fulde udstrækning. Opførelsen af en menighedssal og dennes underetage samt tilstødende gang- og trappeforbindelser blev derfor udskudt til en senere etape. Denne etape blev fuldført i 2001. 

Det grundlæggende udgangspunkt for arkitektens arbejde har været at skabe et kirkerum, som på det til rådighed værende areal og sammen med de tilhørende lokaler er den bedst mulige ramme om de kirkelige aktiviteter. 

Den runde form er ikke tilstræbt, men er fremstået som en konsekvens af de hensyn, som det har været nødvendigt at tage, dels til grundens beskedne størrelse, og dels til dennes placering tæt op til trafikerede veje. Formen er dog ønskelig, idet den fremmer tanken om menighedens fællesskab og samling om de kirkelige handlinger. Derfor er døbefonten placeret foran knæfaldet og i centrum af menigheden, og kirkens møblering er orienteret således, at de kirkelige handlinger, bøn, prædiken, nadver, dåb, vielser og begravelser altid foregår i centrum af menigheden. 

Kirkens øvrige rum er i direkte forbindelse med kirken, men man kan også komme til dem uden at skulle gå gennem våbenhuset. Der er lagt stor vægt på, at også bevægelseshæmmede kan komme overalt i den del af kirken hvor menigheden kommer. I underetagen under konfirmandlokalerne er indrettet en række lokaler til sognets børne- og ungdomsarbejde. Disse lokaler er betalt ved indsamlede midler, i alt 340.000 kr., og færdiggjort af brugerne m.fl. 

Kirkerummet har ca. 250 pladser; ved at placere løse stole gives yderligere ca. 250 pladser. 

Kirkens areal er i alt 970 m2, samt en underetage på 512 m2. Byggeriet har kostet ca. 9,5 mio. kr. inkl. inventar og kunstnerisk udsmykning.
Arkitekt: Svend Frandsen, Viborg. - Ingeniør: Ingeniørkontoret i Viborg. - Landskabsarkitekt: J. P. Junggren Have, Åbenrå. 

HISTORISK OVERSIGT

16. december 1965

rettede menighedsrådet henvendelse til Viborg byråd om, at der ved planlægning af den sydlige bydel afsattes plads til en kirke

5. november 1974

besluttede byrådet at skænke en grund til en kirke.

14. april 1976

skænkede byrådet et areal ved Koldingvej. Resten af grunden købte menighedsrådet af Privatbanken.

23. juni 1976godkendte kirkeministeriet grunden.
9. maj 1977 godkendte kirkeministeriet skitseprojektet.
12. januar 1979 godkendte kirkeministeriet detailprojektet.
15. juni 1979

blev første spadestik til kirken taget

8. juni 1980

fandt grundstensnedlæggelsen sted. Grundstenen er en marksten fra udgravningen af kælderen.

12. april 1981

blev kirken indviet.

29. november 1987

blev kirkens orgel taget i brug.

Sommeren 1988blev kirken forsynet med kobberdækning
2. december 2001blev sognesal og klokketårn indviet.

 

 

Inventar og udsmykning

Døbefonten er en ægte muslingeskal. Fra ældgammel tid symboliserer muslingeskallen det kristne menneskes vej gennem livet fra dåb til grav. Muslingeskallen blev i gammel tid et almindeligt pilgrimssymbol for folk, der ad hærvejen var gået sydpå til Santiago de Compostela i Spanien, hvor Jakob, en af Jesu apostle, siges at være begravet. I Danmark blev Jakob kaldt Ib, og pilgrimme hjembragte altså en - Ibs - skal. Og så kan vi viborgensere straks genkende ordet Ib. Bemærk hvordan valfartsstedet i Spanien er indskrevet på Hærvejsstenen i Viborg Hedeplantage, - 1 km syd for kirken.

Alterkalk og kande, patene og oblatæske er tegnet og udført i fint tin specielt til Søndermarkskirken af guldsmed Gunner Andresen, Viborg.

Alterudsmykningen og skibene er udført af billedhuggeren Yan, Vrå. Udsmykningen er formet, så menigheden tages med ind i billedet og gør det levende ved sin tilstedeværelse. Det er Peters fiskedræt, alle bådene er på vej mod øst, mod solen og livet.

Ved forskydning af stenene i altervæggen, ved brug af farvet glas i murens mange åbninger skabes en form for uro, som underbygges med lyset, der siler ned over væggen, og det hvide felt, der giver lys fra loft til gulv. Der er liv over væggen. Selve solen - i rustfrit stål - spreder sig ud over væggen, og dens stråler når ud i hele rummet.

Altervæggens murværk danner kors ved kors. Solens stråler når som kors loft og gulv og ud i væggene. Søndermarkskirkens udsmykning taler om 'Solopgangen fra det høje' (Lukas 1,78). Det er symbolet på den opstandne Jesus Kristus, der med sin frelsergerning når ud i alverden. 'Retfærds' sol skal opgå for Jer (Malakias 4,2). Det er opstandelsen, vi har for øje i kirken.

Alterlysestagerne er lavet af billedhugger Yan, der har givet dem navnene 'Jakin' og 'Boas'. Således hed de to bronzesøjler foran det salomoniske tempel i Jerusalem. Søjlernes navne betyder 'Han grunder fast' og 'I Ham er frelse'. 'Jakin' - på alterets sydside symboliserer evangeliet, mens 'Boas'- på alterets nordside - symboliserer loven.

Messehaglerne i hver sin liturgiske farve: De hvide er til festtiderne, jul, påske og pinse. Den grønne betegner vækst, og bruges især i trinitatistiden og efter julen. Den violette betegner anger, bod og eftertanke og anvendes i adventstiden og fastetiden. Den røde betegner ild og blod og bruges 2. juledag og i pinsen. Messehagleme er tegnet og udført specielt til Søndermarkskirken af Vævergården, Tylstrup ved Gro Aga Sachse og Bjarne Sachse.

 

Orgel

Søndermarkskirkens orgel er bygget af orgelbyggeriet Bruno Christensen & Sønner Aps i Terkelsbøl, Sønderjylland. Orglets opbygning og disposition er udarbejdet af orgelbyggeriet; facaden er tegnet af arkitekt Svend Frandsen, Viborg, - alt i et samarbejde med kirkens orgeludvalg under ledelse af skoleforstander Margit Skriver, kirkens daværende organist Jens Chr. Hansen og - som rådgivende konsulent - fhv. domorganist Richard Sennels, Viborg.

Fremstillingen af orgelpiber, orgelhus og tekniske dele (vindlader, spille- og registraturmekanik m.v.) påbegyndtes i januar 1987 i Terkelsbøl. Opstillingen i kirken begyndte den 14. september og foretoges af orgelbyggerne Viggo Schönwandt, Henry Bülov Nissen, Andreas Hansen og Axel Christensen. Malerarbejdet er udført af malermester Hagbart Madsen og malersvend Ove Kristensen, og de elektriske stærkstrømsinstallationer er lavet af elektriker Erik Jørgensen. Intonationen påbegyndtes den 12. oktober og foretoges af Peter Christensen og Finn Dahlquist.

Orglet indviedes ved en festgudstjeneste søndag den 29. november 1987, 1. søndag i advent, ved biskop Georg S. Geil. Samme dags eftermiddag afholdtes den 50. koncert i Søndermarkskirken, hvor kirkens organist præsenterede orglet. Øvrige præsentationskoncertgivere i 1988: Hans Fagius, Stockholm, Grethe Krogh, København, Richard Sennels, Viborg, Kurt Levorsen, København og Bent Frederiksen, Arhus.

Efter god dansk orgelbyggertradition har man valgt at give Søndermarkskirkens orgel en klassisk opbygning:

Over spillebordet sidder orglets mindste sektion, kaldet "Positivet", som indeholder 8 stemmer eller registre, og som spilles fra det Øverste, 3. manual. Dette værk indeholder dels svage stemmer til bl.a. akkompagnement af kor og solister, spil under altergang m.v., dels karakterfulde stemmer til solospil i orgelkoraler, - f. eks. den syngende tungestemme Obo 8'. Positivet er forsynet med 12 svelle-låger, som ved hjælp af et fodtrin kan åbnes og lukkes, hvorved lydstyrken øges eller dæmpes.

Over positivet sidder 'Hovedværket', det største værk, med orglets vigtigste stemmer, heraf synligt i facaden den flotte og bærekraftige Principal 8'. Af Hovedværkets 9 stemmer er de 5 grundstemmer (fløjter og principaler); 3 er såkaldte 'aliquoter', en betegnelse for højreliggende overtoner, som kaster glans over orgelklangen (orglet bruser); endelig findes den friske, smældende Trompet 8', som i sin måde at frembringe toner på er i familie med Obo 8', - dog klinger den kraftigere. Hovedværket spilles fra det midterste, 2. manual.

Det nederste, 1. manual, er et koblingsmanual, fra hvilket Hovedværk og Positiv kan spilles på én gang. Alle manualer har 56 tangenter.

Begge de nævnte værkers vindlader er forsynet med en tremulant, som - idet luften bringes til at vibrere, før den når op, til piberne - giver en smuk virkning, især i solostemmerne.

Symmetrisk på hver side af Hovedværket hænger de to pedaltårne, hvori Pedalværket, som således er delt i 2, befinder sig. De 12 dybeste piber i Subbas 16' står dog på stemmebroen bag Hovedværket langs kirkemuren. Pedalværkets 8 stemmer spilles fra pedalklaviaturets 30 tangenter med fødderne. De kraftigste stemmer i pedalet er Fagot 16' og Trompet 8', begge tungestemmer, men der findes også svage og dybe fløjtestemmer, som giver et solidt fundament for den samlede orgelklang.

I alt rummer orglet 1489 piber, de fleste af tin, andre af kobber og enkelte af træ, varierende i størrelse fra en blyant til en telefonpæl! Endvidere findes mekaniske og elektrisk-magnetiske indretninger, som gør det muligt fra spillebordet at udvælge den ønskede klangfarve - d. v. s. trække de ønskede registre (orglet har sløjfelader) samt at åbne for pibeventilerne i de ønskede tonehøjder. Forbindelsen mellem registertræk og registersløjfer sker elektrisk-magnetisk, hvorimod forbindelsen mellem tangenterne pibeventiler er direkte mekanisk via lange fyrretræslister (abstrakter) og vipper. Dette sidste er en forudsætning for at udføre et præcist og artikuleret spil, hvorfor næsten alle orgler bygges efter dette princip, der kendes fra de ældste orgler.

En speciel egenskab ved Søndermarkskirkens orgel er, at der findes to ens registertavler, hver indeholdende 29 træk til de 24 stemmer, tremulanter og pedalkoblinger. Således er det muligt, under spillet, frit at forberede en ny registerblanding (f.eks. til ændring af styrke og klang på de enkelte vers i en salme alt efter karakter og indhold), - en stor hjælp i gudstjeneste - og improvisationssammenhænge.

Endvidere findes et elektronisk fast kombinationssystem, fremstillet af civ. ing. Karsten Olsen, Gosmer ved Odder. Dette gør det muligt at indkode 256, på forhånd udtænkte registerblandinger, som ved et enkelt tryk på en knap eller trin siden kan kaldes frem. Dette er især en lettelse i koncertsituationer, hvor registreringerne på forhånd er udtænkt. Søndermarkskirkens orgel var det første i Danmark, som har begge disse hjælpemidler.

Mål og vægt m. v.
Orglets højde: 7,88 m; bredde foroven: 4,20m; bredde forneden: 2,54 m; dybde: 1,05 m.
Vægt: ca. 3 tons.

Det har kostet ca. 1,5 mill. kr. at bygge orglet, (penge som er sparet op gennem 6-7 år). Her af ca. halvdelen arbejdsløn (der er medgået 6-7000 arbejdstimer) 1/3 materialeudgifter og resten er generelle udgifter.

Orglets stemmer
Orglets "disposition' er helt klassisk og - i forhold til dets størrelse - alligevel alsidig. Således er gudstjenestens krav om et kvalitetsinstrument til ledsagelse af salmesangen, til karakterfulde salmeforspil samt til præ- og postludier, fuldt tilgodeset.

I tilgift har kirken - ikke mindst på grund af den fine akustik - fået et instrument, som også egner sig til egentlige orgelkoncerter, idet langt størstedelen af orgel-litteraturen her vil kunne ydes fuld retfærdighed.

 

DISPOSITION

Hovedværk C-g³

Positiv C-g³

Pedal C-f'

Principal 8'

Rørfløjte 8'

Oktav 4'

Spidsfløjte 4'

Oktav 2'

Quint 2 2/3'

Terts 1 3/5

Mixtur 4-5 kor.

Trompet 8'

Tremolo

Gedakt 8'

Spidsgamba 8'

Principal 4'

Rørfløjte 4'

Gemshorn 2'

Nasat 1 1/3'

Scharf 3 kor

Obo 8'

Tremolo

Subbas 16'

Oktav 8'

Gedakt 8'

Koralbas4 kor

Fagot 16'

Trompet 8'