vi har også plads til dig.

Senior-fredag har plads til flere. Vi kører på 28. år og er en gruppe seniorer, der mødes hver anden fredag kl. 18 og hygger os med at spise sammen i Sognesalen. Bagefter er der et indslag, som kan være af forskellig karakter. Vi holder en pause og får kaffe med kage.

Vi har på det seneste haft foredrag om Sønderjyders deltagelse i 1. verdenskrig, om brunkulslejerne i Resen og set rejsefilm fra USA. Vi har haft en aften med sang og musik. Vi har også hørt om sagn og trolde i Daugbjerg og om den Transsibiriske jernbane. Efteråret sluttes af med en hyggelig julefrokost og vi slutter til foråret med en udflugt, hvor vi tager ud og ser det grønne landskab og et sted vi har fundet at se noget spændende. Turen slutter med at vi spiser på en kro.

Aftenerne foregår altid i en meget hyggelig atmosfære, hvor der er god tid til at snakke med de andre fremmødte.

Vi har plads til lidt flere deltagere. Måske er det noget for dig, så meld dig til, senest onsdag middag og mød op fredag aften til en hyggelig aften, hvor du også bliver underholdt.


– alt sammen for 50 kr. pr. gang.

Finn Hessellund, udvalgsformand

Tilmelding til soendermark.sogn@km.dk eller 20 28 12 62 senest onsdagen før, kl. 13.
Gangbesværede kan bestille kirkebil sammen med tilmelding. Kirkebil koster 10 kr. pr. gang.

Ingen begivenheder fundet.