Minikonfirmander 2017

Søndermarkskirken inviterer alle børn, der i skoleåret 2017/2018 går i 3. klasse og bor i Søndermark Sogn til børnekonfirmandundervisning.

Undervisningen er fra torsdag den 31. august til og med den 26. oktober i tidsrummet mellem kl. 15.00 til 16.30.

Børn fra Søndre skole går selv over i kirken, mens børnene fra Finderuphøj skole vil blive hentet på skolen. Som en del af undervisningen inviterer kirken alle miniernes familier til høstgudstjeneste den 17. sept. kl. 10 hvor børnene skal optræde og til Eftermiddagsgudstjeneste den 26. okt., hvor børnene skal stå for at arrangere hele gudstjenesten.

For yderligere information kontakt venligst Kirke- og kulturmedarbejder Rosa Lykke Yde. Mail: rosa@soendermarkskirken.dk

Tilmelding HER